Blogging som forskningsformidling

På denne blog har jeg været rundt og interviewet forskere og bloggere om, hvad der sker, når forskningen betræder blogsfæren. Hvorfor blogger forskerne, hvem har de i tankerne - og kan man være blogger og seriøs forsker på én gang? Jeg havde på forhånd truffet aftale med en række forskere fra Danmarks Biblioteksskole, der har været bloggens kloge og veloplagte smagsdommere.

 

Fantastisk, jeg har fundet en forsker, der blogger hver dag! Og han vil gerne stille op til interview, så jeg begiver mig ind til Fredericiagade for at møde Thomas Söderqvist, professor og chef for Medicinsk Museion på Københavns Universitet.

 

 

Den personlige drejning

 

Blogmediet bruges for det meste for at give et individuelt og personligt udtryk, fordi man vil sætte sit eget personlige præg på tingene. Men formelt set er det jo bare en anden måde at organisere et website på, en teknisk løsning med specifikke features som for eksempel den kontinuerlige opdatering. I virkeligheden er det jo et historisk tilfælde, at platformen falder sammen med det individuelle udtryk.

 

Vores blog Biomedicine on Display, er en kombination af en dagbog og et arkiv. Det er tanker under udvikling, selv den mindste lille gode idé - og et eller andet substantielt tænker man vel hver dag, mens man cykler hjem.

 

Det personlige består i, at man har en twist på sine indlæg, men uden at skrive om sig selv.  Jeg blogger tit om konferencer, nye bøger og udstillinger, call for papers eller andres forskningsprojekter, men altid med en twist: ”Det var interessant, men…”, ”Her mangler en vigtig problemstilling, nemlig..”.

 

Det svarer lidt til en kronik eller en klumme. Men hvis jeg skriver en kommentar til et fagtidsskrift, tager det lang tid, inden den kommer ud, og det er svært at få respons på den. På bloggen har vi en fornemmelse af, at vi skriver ud til en gruppe mennesker, som er interesserede, og som reagerer med det samme.

 

Videnskab.dk begår efter min mening den samme fejl som KU, når de vil have folk til at blogge inden for rammerne af en portal; det går imod hele ånden i blogkulturen, der jo netop voksede frem som en måde at skabe sit eget helt personlige udtryk på – ikke mindst via designet.

 

 

Community building

 

Jeg ser ikke vores blog primært som et formidlingsinstrument. Vi blogger primært, fordi det er community opbyggende. Biomedicin on display har i løbet af fire år fået ca. 9000 læsere om måneden lige fra Chile til Korea - men flest fra USA og Danmark. Kernegruppen er museumsfolk, der er interesseret i videnskabelig kommunikation men også videnskabshistorikere og alment intellektuelle mennesker.

 

Når du poster hver dag, får du høj ranking på Google, det er en slags Matthæuseffekt eller sneboldseffekt, som vi er inde i lige nu. Da jeg var på en faglig konference i Washington sidste år, kom der flere  personer hen til mig bagefter og sagde ”er det ikke dig, der skriver på den blog?”. Vi får flere og flere kernelæsere, der abonnerer på RSS-feeds.

 

Vi har fået mange nye kolleger via bloggen. Jeg har bl.a. lært en medicinsk videograf at kende, som filmer operationsscener, og har en blog om, hvordan man repræsenterer kirurgisk praksis på film. Vi bygger et netværk af folk, der har deres egne personlige eller institutionelle blogprojekter. Det bliver en slags blogring med omkring 10-20 blogs, der er meget relevante for os.

 

Man kunne sagtens eksperimentere med bloggen som kommunikationskanal og opløse grænserne mellem et tidsskrift og en blog. De fleste tidsskrifter har en meget lang publikationstid, og bloggen vil være særdeles egnet til reviews, hvor man kunne diskutere med forfatteren.

 

Read the rest of this entry »


Charles 2.0

21. oktober 2008 :

Charles på bro ved Themsen i LondonSå er det blevet tid til at interviewe Charles Frederik Knud Claus Seger (det er altså kun én person!), og det har jeg glædet mig rigtig meget til. Charles er min kollega på Danmarks Biblioteksskole og skriver ph.d. om folksonomier. Han har for et par år siden været medvirkende til, at jeg fik øjnene op for fænomenet web 2.0.

Charles, hvad er det bedste ved at blogge? 

Det er, når folk man ikke kender kommenterer og giver respons på det, man skriver. Især hvis man opdager, at der er nogen, der læser bloggen, som man ikke havde regnet med ville gøre det. Så er det også ret fedt at finde ud af, at man kan bruge bloggen til noget, man ikke havde forventet.

Som hvad? 

Normalt skriver jeg alt på min pc, eller i en lille sort bog, hvor jeg noterer alle mine idéer. Så jeg havde aldrig troet, jeg skulle bruge bloggen som forskerjournal. Men jeg har fundet ud af, at jeg kan bruge den til at huske noget, jeg tidligere har skrevet (i en blogpost). En dag ledte jeg efter et bestemt emne, jeg vidste jeg havde skrevet om og søgte i min pc med google desktop search - og så fik jeg min egen blogpost frem! Så tænkte jeg: Nå ja, det kan bloggen også bruges til. Også selv om jeg ikke på det tidspunkt havde blogget ret meget. Jeg forestiller mig, at den brug af bloggen vil blive mere og mere almindelig for mig.Charles på fancy cocktailbar i London

Hvad blogger du mest om? 

Jeg blogger om det, jeg laver lige nu f.eks. hvis jeg har været på kursus. Men jeg blogger også meget om begreber og definitioner. Jeg kan godt lide at anvende bloggen til at udrede begreber. Jeg bliver fx ved med at blogge om begrebet social. Hvad betyder det, når folk bruger ordet sociale medier, eller social tagging? Jeg har op til flere poster, hvor jeg skriver om det. Og så har jeg min wiki, hvor jeg prøver at komme med eksakte definitioner på begreber. Den arbejder jeg løbende på. Den har ikke så mange udredninger endnu, men det kommer. Det er en wiki, der repræsenterer hele mit begrebsapparat i mit ph.d.-projekt. Det var egentlig min vejleder Jesper Schneider, der foreslog det, så han evt. kunne kommentere mine indlæg direkte. Vi har ikke gjort det online endnu, men når vi mødes, diskuterer vi alt det, jeg har lagt op.

Hvorfor hedder din blog ”folket.eu” 

Read the rest of this entry »


Passion for engelske teroser

8. oktober 2008 :

trinemaria.jpgNæste stop på min færd ud i forskernes del af blogosfæren er Vesterbrogade, hvor jeg mødes med Trine-Maria Kristensen på en café lige over for de nye lokaler, som firmaet Socialsquare (hvor hun er partner) netop er flyttet ind i. Trine-Maria var én af de første bloggere i Danmark og har nærmest specialiseret sig i, hvordan virksomheder og organisationer kan anvende sociale medier som ny kommunikativ platform. Så hvorfor lige spørge hende ud om forskerblogs? Jo, Trine Maria har faktisk været med til at sætte gang i blogportalen på KU, og har holdt kurser for forskerne om, hvordan man kommer i gang, finder på emner, vælger skrivestil mv.

Netværket kommer før alt andet 

Til min forundring lægger Trine-Maria ud med at fortælle mig, at det er ret svært at sparke en blog i gang. Ikke fordi, det er svært at skrive indlæg, men fordi, det er svært at få gang i netværket.

- Der er ikke nogen, der opdager dine pip med mindre, der er tråde fra dig og ud til alle mulige andre i netværket. Det kræver meget af individet at blogge, og der er andre web 2.0 værktøjer, der ikke er så hårde. Trine-Maria mener, at det i mange forskermiljøer vil være både nemmere og hurtigere at arbejde med del.ici.ous, som per definition er det helt ideelle sted for vidensmedarbejdere, der surfer hele dagen og har mange links at dele med hinanden.

De åbne processers land 

Man skal heller ikke betragte blogs som et nyt publiceringsværktøj, advarer Trine-Maria. Det er simpelthen for kedeligtrinemariaogbodil.jpgt at læse lange indlæg. Bloggen er derimod meget velegnet, hvis den enkelte forsker vil åbne sine arbejdsprocesser for andre og ikke vente med at publicere, til det hele er færdigt. Man skal tro på samarbejdsvejen, mener Trine Maria. Både fordi man som forsker har mulighed for at finde andre, der forsker i beslægtede emner. Men også fordi man kan dele sine resultater med andre, styrke sit netværk og opbygge tillid.

Forskning kogt ned til one-liners 

Nogle forskere blogger til en lille smal målgruppe. Det giver rum for nørdede diskussioner - og det giver måske i virkeligheden forskeren det største faglige udbytte, mener Trine-Maria.

 

Read the rest of this entry »


Street credit i blogosfæren

3. oktober 2008 :

lisbeth.jpgHun stod egentlig øverst på min liste over dem, jeg skulle besøge. Lisbeth Klastrup, der som den eneste i Danmark rent faktisk har forsket i forskerblogging, er midt i at arrangere den årlige konference for alle internetforskere (Internet Research 9.0)  så hun har bare SÅ travlt. Men tirsdags var der hul igennem til et telefoninterview.

Jeg starter med at spørge Lisbeth om, hvorfor hun - selv om hun har supertravlt - alligevel tager en tur forbi bloggen. Hvad er det, der trækker? 

- Jeg vil gerne indfange de aktuelle trends, som er rigtig spændende, og det er vigtigt for mig at få dem ned på skrift, mens det sker. Jeg blogger, når jeg støder på rigtig interessant viden, som jeg gerne vil dele med folk. Hvis der for eksempel er udkommet en ny bog eller et særnummer at et tidsskrift. Det er meget faktuel viden. Jeg bruger også blogindlæggene som mine egne annoterede bogmærker. For om 2 år kan jeg måske ikke huske dem, og så kan jeg gå ind og søge på min blog.

Men hvad så med dialogen, for der er jo ikke så mange kommentarer til dine indlæg? 

itu1.jpgDet er helt bevidst fra min side, at jeg ikke skriver særligt dialogisk opfordrende. Jeg tænker det mere som traditionel formidling. Men hvis man poster meget, får man faktisk også flere kommentarer, hvilket jeg gjorde for et år siden. Jeg fik tit kommentarer i stil med ”det synes jeg også” eller ”har du også tænkt på..”. Ikke så meget diskussion. Det er jo rart, for så føler jeg, jeg har læsere. Jeg kører statistik på hele mit website, hvor der er mest trafik til forsiden men også på valgbloggen og forskerbloggen. Jeg ligger på omkring 3000 unikke besøg per måned.

Men det er jo det klassiske spørgsmål. Jeg har ikke kunnet finde nogle seriøse artikler, der bekræfter det, men det passer nok meget godt, at 90% nøjes med at læse. Kommentarerne er kun toppen af isbjerget.

Read the rest of this entry »


Big Bang Blog

26. september 2008 :

Videnskab.dkSå går turen til Lyngby, helt præcist til DTU, hvor jeg skal snakke med Peter Hyldgård, der er nyhedsredaktør på videnskab.dk. Siden sitet åbnede i maj 2008 har jeg abonneret på deres nyhedsbrev, og undrer mig hver dag over alle de historier, der kan skrives om forskning: Dårlige ører giver fedme, intelligent software afslører politisk spin, flygtninge inddrages i dansk klimaprojekt osv osv  

Jeg har surfet lidt rundt på videnskab.dk og fundet deres formålsparagraf. De vil levere daglige forskningsnyheder, store tværgående temaer, underholdende indslag, interaktive tiltag, debat samt lyd og levende billeder - og servere det på en måde, så almindelige borgere har lyst til at læse med. Men mest unge mellem 17 og 24. Blogs er en del af paletten, og det er det, jeg vil snakke med Peter om.

Breaking news på bloggen? 

PS: Det er ikke Peter - men hans kollega!Videnskab.dk formidler blogs fra ishavet, Mars og stratosfæren, men hvad er det særlige ved dem i forhold til journalisternes nyhedsartikler? Peter er uden tvivl mest glad for Big Bang Blog. Her blogger fysiker Niels Madsen om verdens største eksperiment med en partikelaccelerator i CERN.

 

– Blogs er jo ikke lige frem breaking news, men lige med CERN-eksperimentet, blev det faktisk muligt at følge begivenhederne på tæt hold, og bloggen havde målinger og forklaringer, som ellers ikke var kommet frem i den øvrige presse.

Peter understreger, at de ikke på videnskab.dk har ambitioner om, at forskerne skal blogge flere år frem i tiden. Han ser ikke så meget bloggen som et personligt projekt. Dens potentiale ligger i at være en tidsafgrænset afrapportering fra aktuelle ekspeditioner og undersøgelser. En rejsedagbog med billeder og historier, hvor man følger forskerens arbejde i felten. Men hvad så med dialogen på bloggen? Det er øjensynligt ikke så væsentligt, der er kun meget få eksempler på dialog på de blogs, der ligger på videnskab.dk. Til gengæld er der mulighed for at ”spørge videnskaben” om alt muligt mellem himmel og jord: hvorfor gaber vi, hvad drikker fisk, og hvorfor klør myggestik…   

Hej, hvor er I ? 

Men det er ikke altid nemt at holde styr på forskerne, sukker Peter.

Read the rest of this entry »


Han var nemlig af den opfattelse, at venskaber er noget dyrebart, og man skal være heldig, hvis man i hele sit liv finder bare ét eksemplarisk venskab som det, Cicero skrev om i antikken!  

Hvorfor blogger en renæssanceforsker? Anders Toftgaard

Jeg er taget over på Københavns Universitet for at snakke med Anders Toftgaard, der siden april har blogget om italiensk og fransk renæssancelitteratur. Anders arbejder på et treårigt forskningsprojekt om litteraturen som samtale og erkendelsesform hos Montaigne og Speroni. Men hvorfor var det nu lige, han begyndte at blogge? 

”På et tidspunkt læste jeg en artikel i Universitetsavisen om, at der var flere og flere, der brugte blogs internationalt, og jeg kunne egentlig godt tænke mig at sted, hvor jeg kunne lægge ting ud, jeg går og sysler med. Vi har også været igennem endeløse strategidiskussioner om humanioras fremtid, så min første tanke var egentlig, at jeg så kunne få et sted, hvor jeg kunne skrive, hvad jeg mente”. 

montaigne.jpgAnders vender tilbage til Montaigne, for selv om Montaigne næppe ville have haft en profil på Facebook, så var han måske blevet en passioneret blogger. Anders mener faktisk, at der er lighedspunkter mellem Montaignes essays og nutidens blogs: man betror sig, man bekender sig - og skriver alle mulige slags observationer ned over tid.  

En forskerblog skal ikke være drengerøvsagtig  

Men jeg synes nu ikke lige, der er så mange bekendelser på din blog indvender jeg. Det er med vilje, forklarer Anders: 

- Folk har i forvejen så utroligt meget at læse, og i forhold til forskning, er det resultater man har brug for. Der er ingen grund til at føje ekstra ord på om, hvordan man har det i dag! Men jeg skriver da anderledes på bloggen – med en mere personlig stemme. Og måske forskningsartiklerne også kunne have meget godt af noget ekstra personlighed. 

Anders advarer mod at skrive for drengerøvsagtig på bloggen - som for eksempel den tyske forsker, der skrev ”lets get our asses to Venice” – og opfordrede sine kolleger til at finde finde på emner om Venedig, så de var sikre på at komme af sted til en stor kongres! Read the rest of this entry »


Hvem skrev denne blog?

Jeg hedder Bodil Christensen og er kommunikationsansvarlig på Danmarks Biblioteksskole. Denne blog er skrevet som del af en diplomafhandling i digital journalistik om blogs som forskningsformidling. Projektet blev afsluttet i januar 2009 og er beskrevet i artikel i DF-Revy nr.5, august 2009.

Nye indlæg

Nye kommentarer

Blogroll

Kategorier

Arkiver

Birketinget 6 | 2300 København S | Tlf. 32586066 |
EAN: 5798000794481
Fredrik Bajers Vej 7K| 9220 Aalborg Øst| Tlf. 98157922 |